Vi har modtaget følgende informationsskrivelse fra Gentofte Kommune, som er omdelt til alle:

Pak restaffaldet i poser med knude – og hold igen med storskrald og haveaffald

Kære beboer

Da indsamling af affald er kritisk for vores kommune og samfundet som helhed, er det vigtigt, at vi i disse dage tager ekstra god hånd om skraldefolkenes arbejdsmiljø. På den må medvirker vi til, at den nødvendige indsamling stadig kan finde sted.

Knude på restaffald
Vi skal bede jer pakke jeres affald i poser og slå knude på, inden I lægger det i skraldespanden. Årsagen er, at vi ønsker at skærme skraldefolkene mest muligt i forhold til smitte (særligt corona).

Når affaldet ligger løst i beholderen, er der større risiko for, at skraldefolkene kommer i kontakt med det, f.eks. hvis det blæser ud.

Hold igen med storskrald og haveaffald
For at kunne sikre den nødvendige bemanding til at varetage indsamlingen af affald i Gentofte Kommune, beder vi alle om at begrænse omfanget af både storskrald og haveaffald.

Ved ikke at belaste afhentningen mere end højst nødvendigt medvirker til du, at der fastholdes en fleksibilitet i mandskabet hos kommunens renovatør, Remondis.

Genbrugsstationen er kun åben for erhverv
På Gentofte Kommunes genbrugsstation kan vi kun modtage affald fra erhvervene i øjeblikket. Private borgere må derfor ikke aflevere affald her.

Genbrugsstationen holder åbent inden for rammerne af et nødberedskab med normale åbningstider. Der er lukket i weekenden.

Hold dig opdateret
De skiftende omstændigheder gør, at der løbende sker ændringer på affaldsområdet i Gentofte Kommune. Derfor kan du med fordel holde dig orienteret på kommunens hjemmeside, hvor seneste nyt vil fremgå. Se mere her: https://www.gentofte.dk/da/Borger/Bolig/Affald-og-Genbrug

Med venlig hilsen

Affald og Genbrug

page1image43944592