Vores udfordring med snerydning på parkeringspladsen synes nu at have fundet en løsning. I en intens jagt på det rette udstyr til at selv kunne klare den tunge snerydningsopgave af vores parkeringsplads, er det lykkedes vores viceværet at finde den “sidste tilgængelige fejemaskine” i landet. Hos en forhandler i Jylland har vi nu anskaffet det materiel der skal til – selv når det “sner til”… Med rigtig “kost” + sneslynge i “industriel størrelse”.

Udstyret er anskaffet for det beløb vi stort set har afsat i årets budget til ekstern snerydningshjælp (som vi så ikke kunne skaffe…), og ud over at vi nu vil få det rigtige udstyr til opgaven, så vil det også minske sliddet på vores havetraktor, som er noget overanstrengt i disse tider.

Når det nye udstyr ankommer (inden for en uges tid) vil parkeringspladsen blive ordnet hurtigst muligt. Her vil en smule assistance fra bilejerne sikkert være påkrævet; pladserne skal frigøres så viceværten kan komme til… Mere herom følger…